Området.

Saint Cyprien ligger i Roussillon. Her er rige muligheder for badeliv, surfing, dykning, sejlsport, golf, tennis og skønne vandreture i Pyrenæerne.

Det er det luneste sted i Frankrig med en årlig gennemsnitstemperatur på 16 grader. Selv i januar kan man opleve varme dage med temperaturer på mellem 20 og 25 grader midt på dagen. Bjergene holder skyerne væk, så antallet af solskinstimer er det højeste i hele Frankrig. I området findes flere kursteder. Klimaet bevirker bl. a., at man her er først med høstning af abrikoser, ferskner og ikke mindst vindruer. Ligeledes er der mulighed for at opleve flokke af lyserøde flamingoer i naturen. Hele området omkring Saint Cyprien er eventyrligt smukt. Typisk franske landskaber afløst af store vinmarker, og ude i baggrunden knejser Pyrenæerne med sne på toppen - en rigtig lise for sjælen.

Mulighederne for ture i omegnen er næsten uudtømmelige. I området findes 8 fine skisportsteder. Det berømteste - Font Romeu med 80 skilifte. Prøv at stå på ski i februar og oplev de blomstrende mandeltræer på vejen ned.

Andorra er yndet udflugtsmål dels på grund af priserne for os skatteplagede danskere; men så sandelig også for den meget flotte tur derop.

Villefrance-de-Conflent ligger 1 times kørsel fra St. Cyprien. Det er en stor borg bygget i 1600-tallet under Ludvig den Fjortende. Indenfor murene er der en lille by med mange spændende forretninger. Oppe på bjergvæggen ligger Fort Liberia, der er meget velbevaret, og udsigten er helt fantastisk. 1 km længere fremme ad vejen ligger nogle af egnens flotteste drypstenshuler "Gran Canalettes", disse bør simpelthen opleves.

En af de mest kendte seværdighederne er Carcasonne. Der er ganske vist et par timers kørsel; men det er ulejligheden værd. Byen ligger fantastisk godt beskyttet af de to store ringmure, der har æren for at den gamle middelalderby er så velbevaret. Her føler man sig virkelig hensat til middelalderen. Byen har 52 tårne og mange hyggelige smalle stræder.

En tur langs kysten nordpå bringer en igennem mange dejlige badesteder og små havnebyer. Sydpå langs kysten når man hurtigt Pyrenæerne, hvor vejen snor sig langs vandet med det ene flotte panorama efter det andet. Den første by langs kysten i Pyrenæerne er Collioure. En fantastisk smuk by bygget op omkring et gammelt slot, der har tilhørt Rois de Majorque. Byen er især kendt for igennem tiderne, at have huset de mest berømte malere i Europa. Også i dag ser man kunstmalere med deres staffelier overalt i byen. Man når hurtigt grænsen til Spanien. Kystvejen forsætter igennem Costa Brava, og forsætter man 120km sydpå fra grænsen kommer man til Barcelona, som absolut er et besøg værd. Det er en flot by med en fantastisk flot beliggenhed, og Ramblaen er jo kendt verden over. Kører man ad vejen over Elne mod Thuir og tager hovedvejen fra Perpignan til Spanien passerer man grænsen til Spanien inde i Pyrenæerne her er ingen bjergkørsel, og der er kun 40 minutters kørsel til Le Perthuis, som grænsebyen hedder.

Denne by er lidt speciel, fordi venstre side af gaden er spansk og højre side fransk. Der er derfor mange forretninger

(Fortsættes på næste side)

Til starten