Rejseforslag


Man kan flyve til Perpignan fra Kastrup med skift i Paris - dagspris t/r ca. 2.800. Fra Perpignan til St. Cyprien er afstanden ca 30 km. De fleste flyver med Ryan Air til Gerone. Herfra er der ca. 100km til lejligheden, og så er det billigt. Man kan tage tog til Elne eller Argeles, der begge ligger ca. 7km fra St. Cyprien. Desuden kan man flyve fra Sønderborg direkte til Montpellier, hvor man evt. kan leje bil - afstand til St. Cyprien ca. 180 km.


Vi kører selv derned hver gang. Er vi flere til at skiftes starter vi om aftenen ved 7 tiden og kører direkte derned, kun med hvilepauser. Vi er så dernede næste dag til middag. Når vi kører alene starter vi om natten kl. 3.00 - kører hele dagen med pauser - og overnatter lidt før eller efter Lyon. Så er vi dernede næste dag om formiddagen. I egen bil er afstanden fra Kerteminde ca. 1.990 km.


Det er nemt: Kør på motorvejen i Danmark og drej fra i Perpignan N følg skilte til Canet Plage og St. Cyprien ca. 25 km., så er man der. Kør over Hamburg (mulighed for biltog til Basel), Hannover, Kassel, Frankfurt - derefter er der to muligheder. Enten kører man ind i Frankrig ved Karlsruhe til Strassbourg over Colmar mod Lyon, altså Alsace-ruten. Eller man forsætter i Tyskland til 30 km nord for Basel og kører ind i Frankrig ved Mulhouse. Skal man overnatte er det en god idé i Frankrig, da hotellerne er væsentlige billigere her. Se efter Formule1 eller Nuit, et værelse til 3 personer ca. 150 Frs. I Frankrig køres over Lyon, husk den nye motorvej, A39. Avignon og ved Orange tages Route Langedoc over Montpellier, Narbonne til Perpignan. Her tages afkørsel Nord, og skiltene til Canet og St. Cyprien følges. Canet er den første by ved kysten, herefter kører man langs kysten til St. Cyprien. Køretid fra Kerteminde ca. 18 timer.


De sidste år har vi taget  biltog fra Hamburg til Lörrach eller Hamburg til Narbonne. Det er nemt, bekvemt; men ret dyrt.


Med tog kan man tage Natpariseren med sovevogn fra København. Fra Paris køres det meste af strækningen til Perpignan i TGV-tog, så køretiden er ret kort.



Tilbage til

præsentationen

Tilbage til

præsentationen

Til starten